Kompetencer

Skalmuring entrepriser

Vi er kendte iblandt vores kunder for at kunne tage de helt store mureentrepriser ind, fordi vores forretning er omlagt til at være specialiseret i opmuring af større byggerier og primært dét. Vi hjælper med bl.a. større byggerier indenfor erhvervsboligprojekter og industri, og har mange års erfaring med eks. etageboliger og rækkehuse. Vores mål er derfor at være jeres foretrukne samarbejdspartner på mureentreprisen på jeres projekt.

Fordi vi kun tilbyder opmuring og flise- og klinkearbejde, kan vi tillade os at kalde os specialister. Vi tror ikke på, at man kan være specialist og dygtig til alt indenfor håndværkerfagene, så vores fokus er dét, vi er allerbedst til. Alle vores 180 specialister står klar til at løse komplekse, nytænkende eller klassiske opgaver for jer i hele landet.

Kontakt os, hvis I har brug for, at vi giver et tilbud på et projekt eller rådgivning omkring løsningsmetoder - også selvom det er i en tidlig fase, hvor sagen ikke er vundet endnu.

 

Kontakt MLI Murerentreprise

 


Flise- og klinkearbejde

Vi er specialiseret i flise- og klinkearbejde i større nyopførte erhvervs- og boligbyggerier.

Vi udfører alle former for flise- og klinkearbejde indendørs i nyopførte rækkehuse, boligbyggerier, produktionskøkkener, lejligheder eller andet. Det kan være badeværelse, entréer eller bryggers men også andre rum i huset, hvor man foretrækker klinker. Vi har haft projekter på op til 1600 m2., men vi hjælper gerne erhvervsbyggerier i alle størrelser.

Vores mange års erfaring og solide kendskab til faget betyder, at vi kan rådgive omkring farver, former og overflader, som fungerer sammen i forhold til anvendelse af rummet, og det kan vi gøre i alle led af byggeprocessen.